Lån penge Samlelån Billån Lånetyper

Nominel rente

Check mark iconVi definerer den nominelle rente

Check mark iconLær forskel på de mange renteudtryk

Check mark iconBeregn den nominelle rente

Lånebeløb:
Låneperiode
E-mail adresse:
Indtast venligst din e-mail.
Telefonnummer:
Indtast venligst dit telefonnummer.
Estimeret månedlig ydelse* 3.843 kr. *Ved 7,00 % variabel deb. rente. Priseksempel: Samlet kreditbeløb 250.000 kr. ÅOP 7,84 %. Etb. omk. 2.500 kr. Samlet tilbagebetaling: 322.888 kr. Samlede kreditomkostninger: 72.888 kr.

Det er efterhånden ikke muligt at låne penge uden at blive præsenteret for en lang række af rentebegreber.

Der findes naturligvis klassiske renter og renters rente, men derudover er det også værd at kende til bl.a. den nominelle rente.

I denne guide vil vi netop stille skarpt på sidstnævnte begreb; nominel rente.

Det er langt fra alle låntagere, der tager højde for denne faktor, selvom der er mange gode grunde til at holde øje med, hvor høj eller lav den nominelle rente er.

På denne side vil du – selvfølgelig – først og fremmest få beskrevet, hvad nominel rente er for en størrelse, ligesom du vil få svar på, om det er lovpligtigt at oplyse denne faktor.

Vi vil også komme ind på, hvorfor det ikke kun er relevant at kigge på den nominelle rente, men også ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent).

Vækker emnet nominel rente din nysgerrighed? Så læn dig tilbage og læs med.

Hvad er nominel rente?

Definitionen på den nominelle rente er aldrig mere end én søgning på nettet eller ét opslag i ordbogen væk.

Definitionen er ifølge ordbogen noget a la følgende; den faste rentefod, som en obligation eller et pantebrev forrentes med uafhængigt af kursen.

Den nominelle rente er, forklaret med andre ord, den rente, du betaler på dit lån.

Det er vigtigt at understrege, at den nominelle rente udelukkende siger noget om, hvad udbyderen kræver i renter for lånet. I dette tilfælde er der altså ikke inkluderet gebyrer eller andre omkostninger.

Den nominelle rente tilskrives typisk pr. år, men vil i nogle få tilfælde tilskrives pr. kvartal eller pr. måned. Omkostningsmæssigt er det ikke helt underordnet, om renten tilskrives månedligt, kvartalvis eller årligt. Undersøg derfor dette, inden du låner penge.

Nominel årlig rente går også under betegnelsen debitorrente eller effektiv rente, der netop tager højde for rentetilskrivningerne (renters rente) i løbet af året.

Skal den nominelle rente oplyses ifølge loven?

Ifølge dansk lov er der en række af lovpligtige kreditoplysninger, der skal være oplyst i enhver kreditsammenhæng.

På listen over lovpligtige kreditoplysninger fremgår den nominelle rente ikke ordret.

Til gengæld er det lovpligtigt at oplyse debitorrenten, ÅOP og de samlede omkostninger ved lånet

Disse kreditoplysninger skal fremgå for at gøre det mere gennemsigtigt for dig som låntager. Du skal nemlig vide nøjagtigt, hvilke og hvor høje omkostninger der bliver opkrævet for lånet.

Da nominel årlig rente og debitorrenten har samme betydning, så skal det altså oplyses, men som nævnt behøves begrebet nominel rente ikke være oplyst.

Mangler du nogle kreditoplysninger for at kunne træffe en beslutning på et ordentligt grundlag? Så bør du gøre dig selv den tjeneste at kontakte låneudbyderen, inden du gør yderligere.

ÅOP er fortsat mere sigende

Den nominelle rente siger noget om lånets renteomkostninger, og er bestemt en vigtig faktor, men det er desværre ikke nok at vide, hvor høje renter der skal betales.

I næsten alle tilfælde vil der også blive opkrævet en række gebyrer, eksempelvis betalings- og administrationsgebyrer. Disse gebyrer er af gode grunde ikke indregnet i den nominelle rente, hvorfor du ikke kan bruge den nominelle rente som den eneste sammenligningsfaktor.

ÅOP er, som du måske kan regne ud, mere sigende, idet der her er blevet indregnet samtlige omkostninger inkl. renteomkostninger.

Den nominelle rente har naturligvis en vis indvirkning på ÅOP, idet ÅOP’en stiger i takt med renteomkostningerne. Jo flere rentetilskrivninger der i øvrigt finder sted i løbet af året, desto højere vil ÅOP’en blive.

ÅOP’en kan i princippet godt være høj, selvom den nominelle rente er lav. Det hænger sammen med, at ÅOP’en også påvirkes af lånets gebyrer og øvrige omkostninger.

Af ovenstående grund skal du passe på med at stirre dig blind på den nominelle rente.

Så lav skal den nominelle rente være for at være attraktiv

Det er svært at sætte tal på, hvor lav den nominelle rente skal være for at være at betragte som attraktiv.

Det er helt sikkert meget individuelt, hvad man vil betegne som en attraktiv nominel rente, idet det bl.a. afhænger af, hvad man sammenligner med, og hvor høj en nominel rente man er vant til at betale.

Som låntager er det selvfølgelig i din interesse, at den nominelle rente er så lav som overhovedet muligt. Det vil nemlig betyde, at dine renteomkostninger vil være lave, og at du dermed kan holde dine låneomkostninger nede på et minimum.

De fleste kan dog nikke genkendende til, at lån med en nominel rente på mellem 3 og 10 % vil være ganske attraktive.

Bemærk i øvrigt, at dine renteomkostninger afhænger meget af løbetiden. Lyder løbetiden på mere end ét år, så vil du også skulle betale renters rente, hvilket helt naturligt vil gøre lånet dyrere.

Hvor høj eller lav en nominel rente du kan få tilbudt afhænger bl.a. af din individuelle kreditvurdering. Jo bedre en kreditvurdering, desto lavere en rente kan du typisk slippe afsted med.

Disse andre rentebegreber bør du kende

Du har netop læst en masse om den nominelle rente, der er et af de rentebegreber, der er svære at komme udenom, når det kommer til lån.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at der også findes flere andre begreber inden for renteuniverset, der er værd at kende til.

Selvom du ikke har i sinde at blive økonomisk rådgiver e.l., så vil du kunne drage fordel af at kende til de forskellige renteudtryk.

Med et godt kendskab til de forskellige rentebegreber vil du lettere kunne vurdere et lånetilbud.

Find nogle af de mest almindelige rentebegreber og bliv klogere på betydningen af disse herunder:

  • Variabel rente – En rente, der kan stige og falde i lånets løbetid

  • Fast rente – En rente, der vil være fast i lånets løbetid

  • Renters rente – Renter af eksisterende renter (aktuelt for lån med en længere løbetid)

  • Rentefradrag – Fradrag for renteudgifter

  • … og mange andre begreber!

Sambla har naturligvis skrevet om mange rentebegreber, så dyk da ned i vores øvrige guides, hvis du ønsker endnu mere viden om renteuniverset.

2022-06-21

Med over 6 års erfaring indenfor låneformidling, har han godt styr på det nordiske lånemarked, Afif holder øje med at alt på Sambla.dk er korrekt og opdateret.

Spørgsmål og svar - nominel rente

Hvad er forskellen på nominel rente og pålydende rente?

Der er ingen forskel på nominel rente og pålydende rente. De to udtryk har akkurat samme betydning. Nominel rente er dog det mest anvendte udtryk af de to.

Hvorfor har jeg brug for at kende lånets nominelle rente?

Du skal kende lånets nominelle rente, da det er meget sigende for, hvor dyrt lånet bliver. Du skal betale renter i hele lånets løbetid, og derfor kan det have afgørende betydning, om lånets nominelle rente er høj eller lav.

Ikano Bank DK
Resurs Bank DK
Leasy DK
Facit Bank
AcceptLån DK
Ferratum DK
TF Bank DK
Remember DK
KreditNU DK
Resurs Bank DK (Car)
Cashper DK
Nordcredit DK