Lån penge Samlelån Billån Lånetyper

Negative renter

Check mark iconStort overblik over banker uden negativ rente på indlån

Check mark iconGode tips til at undgå minusrenter

Check mark iconInfo om fradragsmuligheder

Lånebeløb:
Låneperiode
E-mail adresse:
Indtast venligst din e-mail.
Telefonnummer:
Indtast venligst dit telefonnummer.
Estimeret månedlig ydelse* 3.843 kr. *Ved 7,00 % variabel deb. rente. Priseksempel: Samlet kreditbeløb 250.000 kr. ÅOP 7,84 %. Etb. omk. 2.500 kr. Samlet tilbagebetaling: 322.888 kr. Samlede kreditomkostninger: 72.888 kr.

Flere og flere danskere betaler for at have penge stående i banken. Fænomenet kaldes negative renter eller minusrenter, og det er noget, der har været til stor debat, siden den første danske bank indførte det tilbage i 2019.

Nationalbanken fastsatte negative renter allerede i 2012, hvilket betyder, at bankerne i syv år har afholdt alle omkostningerne i stedet for at sende regningen videre til kunderne. Den tid er desværre forbi.

I dag skal man hos langt de fleste banker betale negative renter af indestående, der overstiger omkring 100.000 kr. Beløbsgrænsen og den negative rentesats varierer dog fra bank til bank. 

Her på siden vil du kunne læse alt, hvad der er værd at vide om negative renter. Du vil bl.a. kunne blive klogere på, hvordan du slipper for at betale negative indlånsrenter. 

Hvad er negative renter?

Ordbogens definition på negative renter (også kendt som minusrenter) er som følger: ”rente, der ligger under 0 % og dermed principielt udløser en ydelse til låntageren”.

Denne definition forklarer meget godt, hvad negative renter er for en størrelse.

I gamle dage blev man belønnet med en positiv rente for at sætte penge i banken, idet banken kunne bruge midlerne til udlån. Meget vand er dog løbet gennem åen siden dengang.

I takt med at udlånsrenten er faldet mere end indlånsrenten, kan bankerne ikke længere tjene penge på at modtage indlån fra kunderne med henblik på at låne dem ud til en højere rente. 

Den negative rente vil typisk lyde på mellem -0,5 og -0,7 % og vil gælde for indestående på over 100.000 eller 250.000 kr. 

Eksempel: Du har et indestående på 250.000 kr. og skal betale -0,7 % på indestående, der overstiger 100.000 kr. I dette tilfælde skal du derfor betale 1.050 kr. i negative renter om året (0,7 % af 150.000 kr.)

Hvorfor er der negative renter?

Det kan virke absurd, at man skal straffes for at være flittig til at spare op, men negative renter er desværre noget, der opereres med hos de fleste banker. 

Bankerne har følt sig nødsaget til at opkræve negative renter fra deres kunder, idet de selv betaler negative renter for at have penge placeret i Nationalbanken. Hvis de ikke opkræver negative indlånsrenter, så vil de tabe penge på de kunder, der har mange penge stående i banken.

Helt overordnet er der to årsager til indførelsen af negative renter:

  • Bankerne betaler negative renter til Nationalbanken (og har gjort det siden 2012)

  • Danskerne har flere penge stående i banken end nogensinde før

Banker med negativ rente på indlån

I dag er det mere reglen end undtagelsen, at der bliver opkrævet negative renter hos de danske banker. Det gælder bl.a. hos følgende banker:

  • Nordea

  • Jyske Bank

  • Danske Bank

  • Spar Nord

  • Sydbank

  • Handelsbanken

  • Nordjyske Bank

  • Ringkjøbing Bank

  • Arbejdernes Landsbank

  • Nykredit

De negative indlånsrenter berører både privat- og erhvervskunder hos ovennævnte banker. Hos de fleste af bankerne kan man have op til 100.000 kr. stående uden at betale minusrenter, men hos enkelte er beløbsgrænsen 250.000 kr. 

Da beløbsgrænsen kan variere markant, så giver det mening at undersøge, hvilken bank der tilbyder de bedste vilkår. Der kan være mange tusinde kroner at spare ved at vælge den ene bank frem for den anden, hvis man har en større formue. 

Banker uden negativ rente på indlån

Findes der virkelig banker uden negativ rente på indlån?

Ja, det kan være svært at forestille sig, men faktisk kan du slippe for at betale for at have penge stående i banken. Dette kan du slippe for, hvis du vælger at blive kunde hos nogle af de mindre traditionelle banker. 

Disse banker tilbyder nulrente eller positiv rente på indlån:

  • Lunar 

  • Bank Norwegian – lukket for nye opsparingskontokunder pt.

  • Santander Consumer Bank

  • Facit Bank – kræver binding i 12-36 måneder

  • Ikano Bank – lukket for nye opsparingskontokunder pt. 

Ret henvendelse til en af disse banker, hvis du vil undgå at betale negativ rente fremadrettet. 

I princippet vil du godt kunne være kunde i flere banker og dermed sprede din formue til flere konti, men om det kan betale sig er mere tvivlsomt. Der sker dog ikke noget ved at regne på det. 

Hvordan undgår man negative renter?

En af måderne, hvorpå du kan undgå negative renter er, som netop omtalt, at oprette en opsparingskonto hos en af de nævnte banker uden negativ rente på indlån. 

Dette er den mest oplagte metode til at undgå, at dine surt tjente penge bliver ædt op af renter, men der er også andre glimrende metoder. 

Hos de fleste banker skal man kun betale negative renter, hvis man har et indestående på over 100.000 kr. Denne grænse kan du måske holde dig under, hvis du investerer dine penge. 

Pengene kommer ud at arbejde, og det kan potentielt give dig et fornuftigt afkast. I de kommende underafsnit får du nogle konkrete idéer til, hvad du kan gøre med de overskydende midler. 

#1 Investér i boligforbedringer

Har du så mange penge stående i banken, at du betaler negative renter, så er det en glimrende anledning til at få lavet de boligforbedringer, du længe har tænkt på.

Ved at investere i boligforbedringer, så bliver du ikke kun gladere for dit hjem, men kan også glæde dig over, at din bolig sandsynligvis stiger i værdi. 

Idéer til boligforbedringer:

  • Nyt køkken

  • Nyt badeværelse

  • Nye vinduer

  • Nyt tag

  • Facaderenovering

  • Tilbygning 

En oplagt mulighed er også at investere i energirenoveringer. Sådanne renoveringer vil ikke kun give din bolig en værdiforøgelse, men vil også have en positiv indvirkning på din varmeregning. 

#2 Investér i aktier 

Er du træt af at se, at din opsparing bliver mindre og mindre, fordi der bliver opkrævet negative renter hvert eneste år? Så er det måske nu, at du skal have dine penge ud at arbejde.

Du kan helt eller delvist slippe for at betale minusrente ved at investere i aktier. Al investering er forbundet med risiko, og aktieinvestering er ingen undtagelse, men investering i aktier har historisk set været meget gunstigt.

Inden du investerer i aktier, bør du dog gøre dig nogle grundige overvejelser omkring risikovillighed og tidshorisont. Skal du bruge pengene inden for en kort årrække, så er det ikke nødvendigvis en god idé at investere i aktier. 

#3 Indfri eksisterende gæld helt eller delvist

Har du et indestående, der overstiger beløbsgrænsen for betaling af negative renter, så bør du overveje at indfri eksisterende gæld. Det kan f.eks. være, at du betaler af på et billån eller boliglån. 

Du bør forhøre dig hos långiveren om muligheden for at afvikle gælden hurtigere end aftalt, hvis du har et ønske herom. Dette er ofte muligt, men det kan være forbundet med omkostninger at lave om på låneaftalen.

OBS: Du kan ofte også spare penge ved at samle din gæld, såfremt du har flere lån. Løsningen er et samlelån

Kan jeg trække mine renteudgifter fra i skat?

Ja, negative renter er fradragsberettigede.

Som kunde i en dansk bank skal du ikke selv indberette renterne til skattemyndighederne. Dette gør banken for dig. Du kan dog med fordel tjekke op på, om det er indberettet korrekt. 

Selvom der er mulighed for at trække renteudgifterne fra, så bør det dog fortsat være at foretrække helt at slippe for at betale negativ rente.

2022-05-10

Med over 6 års erfaring indenfor låneformidling, har han godt styr på det nordiske lånemarked, Afif holder øje med at alt på Sambla.dk er korrekt og opdateret.

Spørgsmål og svar - negative renter

Hvilken bank har ikke negativ rente?

Størstedelen af de danske banker har negative indlånsrenter. Der er dog nogle ganske få undtagelser. I skrivende stund får du enten en nulrente eller positiv rente, hvis du placerer dine penge hos Lunar, Bank Norwegian, Ikano Bank, Facit Bank eller Santander Consumer Bank.\nFlere af bankerne har dog midlertidigt lukket for nye opsparingskontokunder, hvorfor mulighederne reelt er lidt færre.

Hvornår betaler man negativ rente?

Du kan som regel slippe for at betale negativ rente, hvis dit indestående ikke overstiger 100.000 eller 250.000 kroner, alt efter hvilken bank du har. Hvis dit indestående overstiger beløbsgrænsen, så betaler du negative indlånsrenter af det beløb, der ligger over grænsen.\nHvis beløbsgrænsen er 100.000 kroner, og du har 105.000 kroner stående på din opsparingskonto, så betaler du kun negativ rente af de 5.000 kroner.

Er negative renter kommet for at blive?

Ja, alt tyder desværre på, at negative renter er kommet for at blive. Siden der blev indført negative renter i 2019, er den negative rentesats nærmest kun steget, mens beløbsgrænsen gradvist er blevet lavere. Hvis denne udvikling fortsætter, så kommer endnu flere danskere til at betale negative renter i fremtiden Du vil dog fortsat helt eller delvist kunne undgå de uønskede renteudgifter ved at investere pengene i aktier, boligforbedringer eller noget helt tredje.

Hvad koster negative renter?

Negative renter koster mellem -0,5 og -0,7 % hos hovedparten af de danske banker. Hvor meget det bliver til i kroner og ører afhænger af, hvor mange penge du har stående, og hvad beløbsgrænsen er hos din bank. Med ovennævnte oplysninger vil du hurtigt kunne beregne, hvor meget du skal betale i negativ rente på årlig basis. Du kan også få din bank til at lave en beregning.

AcceptLån DK
TF Bank DK
Ikano Bank DK
Nordcredit DK
Remember DK
Cashper DK
Resurs Bank DK
Resurs Bank DK (Car)
KreditNU DK
Leasy DK
Facit Bank