Likviditet

Likviditet er et udtryk for en virksomheds betalingsdygtighed. En virksomhed med en god likviditet vil være i stand til at betale sine forpligtelser som skat, løn til ansatte m.v.

En dårlig likviditet derimod er typisk tegn på en usund virksomhed, der har svært ved at betale sine regninger.

I denne store guide vil vi uddybe begrebet likviditet, komme med konkrete tips til at forbedre din virksomheds likviditet, forklare hvorfor likviditeten er så vigtig og meget mere.

Du vil også lære, hvordan du beregner en virksomheds likviditetsgrad, hvordan og hvorfor man bør lægge et likviditetsbudget, og hvor man kan få professionel hjælp til likviditetsstyring.

Hvad er likviditet?

Likviditet er et begreb, der beskriver, hvorvidt en virksomhed har tilstrækkelig kapital til at betale dens kortfristede gæld.

Med andre ord siger det noget om, hvorvidt en virksomhed kan betale de regninger, som den løbende modtager fra banker, leverandører osv.

Kortfristet gæld dækker over gæld, der skal betales inden for ét år. Det kan bl.a. omfatte følgende gæld:

• Momsgæld
• Gæld til leverandører
• Gæld til banken
• Skattegæld

Likviditet er dermed en måde at vurdere en virksomheds økonomiske tilstand på. En virksomhed betragtes som likvid, når den er i stand til at afholde alle sine udgifter og overholde sine gældsforpligtelser.

For at kunne vurdere en virksomheds likviditet er det nødvendigt at kende til dens omsætningsaktiver og dens kortfristede gæld. Mere om dette i næste afsnit.

Beregning af likviditetsgrad og vurdering af en virksomheds likviditet

For at vurdere en virksomheds likviditet skal man udregne likviditetsgraden. Det er et vigtigt nøgletal, der bruges til at anslå, hvorvidt en virksomhed er i stand til at betale sin gæld.

Likviditetsgraden belyser forholdet mellem omsætningsaktiver og den kortfristede gæld. Du kan lave beregningen selv eller bede din revisor eller bankrådgiver om hjælp.

Her er formlen til beregning af likviditetsgrad: Omsætningsaktiver x 100 / kortfristet gæld = likviditetsgrad

Omsætningsaktiver dækker over ubundne og let omsættelige aktiver og værdier, eksempelvis:

• Kontanter
• Varebeholdning
• Tilgodehavender

Eksempel på beregning af likviditetsgraden

Vi kommer nedenfor med et konkret eksempel på, hvordan likviditetsgraden beregnes for Virksomhed X:

• Omsætningsaktiver: 800.000 kr.
• Kortfristet gæld: 500.000 kr.
• Beregning: 800.000 x 100 / 500.000 = 160

I dette tænkte eksempel vil virksomhed X have en likviditetsgrad på 160. Du vil i næste afsnit kunne læse, hvorvidt dette er en høj eller lav likviditetsgrad.

Definitionen på en god likviditetsgrad

Det er nemt at beregne en virksomheds likviditetsgrad, men for at vurdere, om resultatet er godt eller ej, skal du kende til de gængse tommelfingerregler. Se med herunder.

Vurdering af likviditetsgraden:

• Under 50: Ikke tilfredsstillende
• 50-99: Svag
• 100-149: Tilfredsstillende
• 150-200: God
• Over 200: Meget god

Som ovenstående illustrerer, så gælder det, at jo højere likviditetsgraden er, desto bedre er det.

En virksomhed bør dog som minimum have en likviditetsgrad på 100. Hvis likviditetsgraden er lavere, bør der overvejes tiltag, der kan forbedre likviditeten.

Mange virksomheder lægger et likviditetsbudget

Som virksomhedsejer kan det være en god idé at lægge forskellige budgetter for at sikre en god og sund drift. Et af de vigtigste budgetter er likviditetsbudgettet.

Et likviditetsbudget vil give dig overblikket over alle de ind- og udbetalinger, der er på din konto måned for måned.

Med budgettet får du et godt indblik i, hvornår der er ekstra kapital til rådighed, og hvornår der evt. skal bruges ekstra kapital i form af en forhøjet kassekredit e.l.

Det er særligt relevant at lægge et likviditetsbudget, hvis man driver en virksomhed, hvor der kan være stor forskel på forholdet mellem indtægter og udgifter på tværs af månederne og kvartalerne.

Få hjælp til at lægge et likviditetsbudget af din revisor.

Hvornår kan det være væsentligt at kende til en virksomheds likviditet?

Det kan være relevant at kende til en virksomheds likviditet i flere forskellige sammenhænge. Det er det bl.a. i følgende situationer:

1. Du er virksomhedsejer og vil gerne stå stærkest muligt i nedgangstider: Som virksomhedsejer bør det være en af dine højeste prioriteringer at bevare en god likviditet. Det er nemlig afgørende for, at din virksomhed også kan klare de mindre gode perioder, hvor udgifterne overstiger indtægterne.
2. Du ønsker at sikre, at din kommende leverandør eller samarbejdspartner har en sund økonomi: Er du ved at indgå et samarbejde med en ny leverandør eller samarbejdspartner? Så er det en god idé at undersøge virksomhedens likviditet. Det kan du gøre ved at dykke ned i virksomhedens regnskaber via Proff eller CVR-registret.
3. Du ønsker at investere i en virksomhed: Hvis du som enten privat aktionær eller investor ønsker at investere i en virksomhed, er det hensigtsmæssigt at være særligt opmærksom på virksomhedens likviditet. Jo bedre likviditet, desto mindre er risikoen for, at din investering går tabt.

Sådan kan man forbedre en virksomheds likviditet

En dårlig likviditet i en virksomhed kan have fatale konsekvenser, hvis der ikke bliver rettet op på det i tide. Der er dog flere måder, hvorpå man kan forbedre virksomhedens likviditet.

Her er nogle af de bedste tips til at skabe en bedre likviditet:

1. Skær ned på nogle af de største udgifter – ved f.eks. at afskedige medarbejdere
2. Leje eller lease maskiner og biler i stedet for at købe dem
3. Få en kassekredit i banken
4. Øg omsætningen
5. Giv jeres kunder en kortere betalingsfrist
6. Bed om forudbetaling ved salg af varer og tjenesteydelser
7. Delfakturer større projekter, der strækker sig over lang tid

Potentielle konsekvenser ved at have en dårlig likviditet

Det er ikke uden grund, at revisorer og bankrådgivere taler meget om likviditet med deres erhvervskunder. Det skyldes, at en god likviditet er afgørende for en virksomheds drift og fremtidsudsigter.

Der er bl.a. følgende potentielle farer og mulige konsekvenser ved at have en ringe likviditet:

• Det kan være svært at tiltrække investorer og samarbejdspartnere
• Det er svært at forhandle gode vilkår med banker og låneudbydere
• Der er en øget risiko for at blive valgt fra af potentielle kunder
• Der er risiko for betalingsstandsning og konkurs