Lån penge Samlelån Billån Lånetyper

Bank med positiv rente

Check mark iconOversigt over banker med positive renter

Check mark iconGuide til at finde banken med den bedste indlånsrente

Check mark iconTips til at sikre en højere positiv rente

Du lægger penge til side hver måned og vil lige så stille se, hvordan din opsparing vokser. For at få opsparingen til at vokse yderligere er det en god idé at placere pengene i en bank med positiv rente.

Efter en lang årrække med negative renter på indestående i banken er det nu muligt at få positiv rente på de penge, du har stående på dine bankkonti.

Sambla har gjort det nemt for dig at finde en bank med positiv rente, så du kan få det maksimale ud af din kontante opsparing.

Hvad betyder positiv rente?

At indlånsrenten er positiv betyder, at du får penge for at have penge stående i banken, i modsætning til negative renter, hvor du betaler penge for at have et kontant indestående i banken.

Du bliver med positive renter dermed belønnet for at spare op. Det falder i god jord hos de fleste danskere, der i gennemsnit har 228.000 kr. stående på bankkontoen.

Du kan ved at vælge en bank med positiv rente nyde godt af, at dit kontant indestående skaber et afkast hvert år.

I de fleste tilfælde vil den positive rente ligge på mellem 0,25 og 3 %, men det er meget forskelligt på tværs af konti, banker, kundegrupper m.v.

Banker med positiv rente

Listen over danske banker, der tilbyder en positiv indlånsrente på kontant indestående, er efterhånden lang.

Der er dog mærkbar forskel på, hvor høj en indlånsrente der tilbydes fra bank til bank. Af følgende grund er det stadig hensigtsmæssigt at undersøge bankernes tilbud.

Du får bl.a. høje indlånsrenter hos følgende banker:

  • Facit Bank
  • Ikano Bank
  • Santander
  • Lunar

Ovenstående liste er ikke komplet, men består af udvalgte banker, der har en indlånsrente, der er højere end gennemsnittet.

Bemærk, at der er forskel på, hvor høj en positiv rente du får, alt efter om du placerer dine midler på en løn- og transaktionskonto eller en opsparingskonto. Mere om dette herunder.

Indlånsrente på almindelig løn- og transaktionskonto

Din løn- og transaktionskonto er din primære bankkonto, som din løn bliver overført til, og som du betaler husleje, dagligvarer, forsikringer m.v. fra.

Du har hos udvalgte banker mulighed for at få en positiv rente på dit indestående på din løn- og transaktionskonto. I de fleste tilfælde ligger rentesatsen på omkring 0,25 %, hvilket er i den lave ende.

0,25 % ér en lav rentesats, men til gengæld er det som regel ikke et krav, at du skal binde dine penge, hvorfor du bevarer en høj grad af fleksibilitet og frihed.

Indlånsrente på opsparingskonto

De fleste banker tilbyder i dag positiv rente på opsparingskonti, herunder børneopsparing, konfirmationsopsparing, bilopsparing og andre opsparingskonti.

Indlånsrenten på opsparingskonti svinger typisk fra 0,10 til 3,30 %, alt efter hvilken bank man er kunde i, og hvilken af bankens opsparingsløsninger man har valgt.

Med udsigten til en positiv rente på op til 3,30 % vil du kunne få et pænt renteafkast år efter år. Hvis du f.eks. har 220.000 kr. stående på en opsparingskonto, vil du kunne få 7.260 kr. i positive renter om året, hvis renten er 3,30 %.

Historisk set vil det være mere hensigtsmæssigt at investere pengene i aktier, men hvis du er mindre risikovillig, kan der være sund fornuft i at lade din opsparing stå på en konto i banken.

Få den bedste indlånsrente ved at låse dine penge i min. 6-36 måneder

For at kunne få tilbudt den bedste indlånsrente skal du som udgangspunkt være indstillet på at binde din opsparing i en fast periode på f.eks. 6, 12, 24 eller 36 måneder.

Jo længere tid du binder dit indestående, desto højere en indlånsrente vil du typisk få tilbudt. Hvis du derfor har nogle penge på din opsparingskonto, som du ikke skal bruge foreløbigt, kan du med fordel binde dem i en periode.

Vær opmærksom på, at hvis du får brug for at hæve pengene, inden bindingsperioden er udløbet, vil banken kunne opkræve et gebyr.

Sammenlign banker med positive renter

Det er ikke svært at finde en bank med positiv rente, da de fleste banker efterhånden har indført positive indlånsrenter på kontant indestående.

For at finde den helt rigtige bank at placere dine midler i skal du dog bruge tid på at sammenligne bankerne på kryds og tværs.

Sambla gør dette let for dig, idet vi tilbyder, at du gratis og uforpligtende kan indhente tilbud fra anerkendte danske banker via vores platform.

På den måde kan du finde en bank, der tilbyder en positiv rente på dit indestående, og som samtidig er konkurrencedygtig i forhold til gebyrer, kundeservice m.v.

OBS: Du skal huske at læse bankens betingelser grundigt igennem, eksempelvis i forhold til indbetalingsgrænse, bindingsperiode m.v.

Den positive rente er typisk lavere end inflationen

Selvom du får positiv rente på dit kontant indestående, kan du potentielt risikere, at beløbet bliver mindre værd med tiden.

Det vil være tilfældet, hvis renteniveauet ligger under inflationen. Det vil f.eks. gøre sig gældende, hvis den positive rente er 1,50 %, mens inflationen er på 2,50 %.

For at sikre, at værdien af dine opsparede penge ikke bliver mindre, skal du forsøge at finde en bank med en positiv rente, der er på niveau med eller højere end inflationen.

2023-10-05

Med over 6 års erfaring indenfor låneformidling, har han godt styr på det nordiske lånemarked, Afif holder øje med at alt på Sambla.dk er korrekt og opdateret.

Spørgsmål og svar - bank med positiv rente

Hvad er en god indlånsrente?

Der er ikke en egentlig definition på en god indlånsrente, men som hovedregel kan du stille dig tilfreds med en positiv rente på mellem 2 og 3,30 %.

Hvem kan få en positiv rente på indestående i banken?

De fleste danskere har i dag mulighed for at få en positiv rente på deres indestående i banken. Det afhænger dog i sidste ende af, hvilken bank man har.

Hvor stort et renteafkast kan jeg få om året?

Hvor stort et renteafkast du kan få om året afhænger af, hvilken bank du er kunde i, hvor stort et kontant indestående du har, og hvilke konti dine midler er placeret i.

Det afhænger derudover af, hvor længe du er villig til at binde din opsparing.

Skal jeg selv indberette positiv rente til SKAT?

Du betaler SKAT af dit eventuelle renteafkast. Dette vil automatisk blive indberettet til Skattestyrelsen, men husk at tjekke op på, at de indberettede oplysninger er korrekte.

Resurs Bank DK (Car)
Resurs Bank DK
AcceptLån DK
Cashper DK
Unilån DK
KreditNU DK
TF Bank DK
Facit Bank DK
Bank Norwegian DK
Ikano Bank DK
Ferratum DK
Leasy DK
Remember DK
Nordcredit DK