home
  • Hjem
  • Sambla forklarer
  • Debitor

Debitor

tick Overblik over dine forpligtelser som debitortick Gode tips til debitorertick Konsekvenser ved at misligholde sine forpligtelser som debitor



Debitor er en af mange begreber og udtryk, du bør kende til, hvis du skal låne penge eller blot har en naturlig interesse for privatøkonomi.

Især inden for lån og finansiering er det værd at kende betydningen af udtrykket debitor.

På denne side vil du blive meget klogere på, hvad det vil sige at være debitor. Ikke nok med, at vi vil komme med vores definition, så kan du også skabe dig et godt overblik over, hvilke forpligtelser der følger med rollen som debitor.

Forvent også en gennemgang af Debitor Registret, der er et register over dårlige betalere.

Vi vil også komme ind på, hvad en debitorrente er, og hvorfor denne rentetype er værd at kende til.

Kort og godt kommer vi ind på alt, hvad der er værd at vide om emnet. Når du forlader denne side, bør du derfor vide alt vedrørende debitorrollen. Du vil også få afklaret din tvivl omkring, hvorvidt du er at betragte som debitor.

Hvad er en debitor?

En debitor er enten en person, organisation eller virksomhed, der skylder penge til en kreditor.

Kreditoren kan f.eks. være en bank eller en digital låneudbyder.

I et tænkt eksempel kan debitor f.eks. have lånt 10.000 kroner af kreditor, og disse penge skal naturligvis betales tilbage jf. den indgåede kreditaftale.

Skylder du penge, fordi du har optaget et lån, så er du altså at betragte som debitor, mens långiver er at betragte som kreditor.

Debitor er i bund og grund blot et andet ord for skyldner.

Debitoren vil som regel skylde penge til en kreditor, men der behøves i princippet ikke at være tale om penge.

Skylder du ikke penge, men noget andet, så vil du være at betragte som realdebitor. Skylder du penge til en kreditor, så vil du være såkaldt pengedebitor.

Der findes altså helt overordnet to former for debitorer.

Hvilken form for debitor er du?

Disse forpligtelser har du som debitor

At være debitor forpligter naturligvis, uanset om man skylder penge eller noget andet væk.

Der er vel at mærke tale om forpligtelser, der skal overholdes, hvis du skal undgå at havne i (økonomiske) vanskeligheder.

Så længe du overholder dine aftaler og forpligtelser, så vil rollen som debitor næppe give dig problemer. Heldigvis er langt de fleste danske låntagere i stand til at overholde deres forpligtelser.

Du skal typisk overholde følgende forpligtelser:

  1. Betal dine afdrag til tiden

  2. Underret långiver, hvis dine økonomiske forhold ændrer sig, og hvis du ikke er i stand til at tilbagebetale lånet som aftalt

Faktisk skal du ikke forholde dig til andet end ovennævnte, hvis du gerne vil have en god oplevelse med at være debitor.

Betalingsservice (automatisk betaling af regninger) kan gøre det lettere for dig at overholde dine betalingsforpligtelser. Det kræver dog altid, at du har dækning på din konto.

I næste afsnit vil vi komme ind på, hvilke konsekvenser der kan være ved ikke at overholde sine forpligtelser.

Hvis du ikke overholder dine forpligtelser

I forrige afsnit blev du præsenteret for, hvilke forpligtelser du har som debitor.

I forlængelse med det vil det være oplagt at komme ind på, hvilke konsekvenser der kan være ved ikke at opfylde sine forpligtelser.

Netop det sætter vi fokus på i dette afsnit.

Mulige konsekvenser ved ikke at opfylde sine forpligtelser:

  1. Du kan få tilsendt rykkerbreve (med gebyrer)

  2. Du risikerer at blive sendt til inkasso (kan ligeledes være omkosteligt)

  3. Du risikerer at blive registreret i RKI og / eller Debitor Registret

Som du måske kan fornemme ud fra ovenstående, så kan det have store konsekvenser at misligholde en kreditaftale som debitor.

Hvis f.eks. du bliver registreret i RKI og / eller Debitor Registret, så vil det typisk få den betydning, at du ikke længere kan låne penge eller købe ting på kredit. Typisk vil du heller ikke kunne tegne et mobilabonnement.

Der er altså tale om konsekvenser, der kan have en stor indvirkning på din privatøkonomi og din hverdag.

Debitor Registret

Vi har allerede nævnt det kort, Debitor Registret, men lad os lige kigge lidt nærmere på dette register.

Som udgangspunkt er der intet farligt eller negativt ved at være debitor, men det er ingen hemmelighed, at det ikke er nogen god ting at stå i Debitor Registret.

Debitor Registret, der administreres af Dun & Bradstreet er nemlig et nationalt register over dårlige betalere – altså et skyldnerregister.

Adskillige danske virksomheder har adgang til dette register, og de vil uden tøven afvise dig som kunde, hvis de erfarer, at du er registreret som dårlig betaler.

Som dårlig betaler kan du foruden Debitor Registret risikere at blive registreret i RKI. Sidstnævnte – RKI – er landets største skyldnerregister i skrivende stund.

Værd at vide om debitorrente

Foruden at kende til begrebet debitor bør du også kende til begrebet debitorrente.

Debitorrente, der også er kendt som den effektive rente, er kort og godt lånets pålydende rente inkl. renters rente. Dette siger altså noget om den faktiske forretning af dit lån på årlig basis.

Debitorrente er en af de faktorer, der skal være oplyst i ethvert dansk lånetilbud. Derfor vil du helt sikkert støde på dette begreb, når du skal låne penge.

Du bør altid være opmærksom på debitorrenten, men glem ikke, at ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er en endnu vigtigere faktor.

Hvornår er jeg ikke længere debitor?

Typisk vil du kun være debitor i en begrænset periode på X uger, måneder eller år, alt efter hvad løbetiden på aftalen lyder på.

I det øjeblik du har tilbagebetalt hele dit lån eller afleveret den lånte genstand tilbage, vil du ikke længere være at betragte som debitor.

Titlen som debitor forsvinder altså, når du har indfriet din gæld.

Optager du f.eks. et realkreditlån i forbindelse med dit boligkøb, så er det ikke usædvanligt, at du vil bære titlen debitor de næste 15-20-25-30 år.

Optager du et mindre lån, eksempelvis et mobillån, så er du måske kun debitor i en måned eller to.

Varigheden kan variere rigtig meget, men du skal under alle omstændigheder ikke være bange for at bære titlen, så længe du har styr på din økonomi og indfrier alle dine forpligtelser.

2022-06-21
Afif Khan

Med over 6 års erfaring indenfor låneformidling, har han godt styr på det nordiske lånemarked, Afif holder øje med at alt på Sambla.dk er korrekt og opdateret.


Spørgsmål og svar - Debitor

VI HJÆLPER DIG AT FÅ ET LÅN, MED DEN BEDSTE RENTE

Vores andre tjenester
Lån penge
Lån penge via Sambla på nettet. Sammenlign renter hos flere banker og långivere samtidigt, på en enkelt ansøgning!
Samlelån
Saml dine dyre lån og kreditter til et enkelt lån. Sænk renten, få en bedre kreditværdighed, og en lavere månedlig ydelse.
Forbrugslån
Sammenlign forbrugslån op til hele 500 000 kr. Via Sambla kan du få den bedste rente på dit forbrugslån, helt gratis og bindingsfrit.
Billån
Skal du til at købe bil? Sammenlign renter for at finde det billigeste og bedste billån. Lån op til 500 000 kr.
Billig lån
Find et billigt lån med hjælp fra Sambla. Et billigt lån finder du ved at sammenligne renten hos flere banker og långivere.

Her er et udvalg af vores samarbejdspartnere

Vores tjenester

Lån penge
Samlelån
Forbrugslån
Billån
Populære lånebeløb
Lånetyper

Kundeservice

 70 60 57 30
 kundeservice@sambla.dk
Sambla forklarer
Ofte stillede spørgsmål
Brugeraftale
Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Sambla Plus

Sambla

Om os
Partnere
HemLån pengeRentefrit lånLån med medansøgerSammenlign lånLån til nye vinduerBlankolånSamlelånRefinansieringSkift bankForbrugslån Rentefrit forbrugslånFordele og ulemper ved forbrugslånHvad er et forbrugslån?Forbrugslån RKI ingen hindringLåneberegner forbrugslånForbrugslån oversigtBillig lånKviklånKviklån uden sikkerhedKviklån studerendeKviklån RKI ingen hindringKviklån gratisQuicklånNye kviklånKviklån renterKontakt osHurtig lånStrakslånLynlånLån svar med det sammeHurtig lån till ungeHurtig kreditHurtige pengeHurtig udbetalingLån med straks udbetalingLån penge og få dem med det sammeFinansieringMinilånSmå lånSmå lån på minuttetMikrolånLille lånKassekreditKassekredit renterKassekredit betydningHurtig kassekreditSMS lånUden kreditvurderingSMS lån RKIMobillånMobile lån trods RKIKvik sms lånOm SamblaOfte stillede spørgsmålLånebeløbLån 500 krLån 1000 krLån 2000 krLån 3000 kr.Lån 4000 kr.Lån 5000 kr.Lån 6000 kr.Lån 10000 kr.Lån 15000 kr.Lån 20000 kr.Lån 30000 kr.Lån 40000 kr.Lån 50000 kr.Lån 60000 kr.Lån 70000 kr.Lån 75000 kr.Lån 80000 kr.Lån 100000 kr.BillånBilfinansieringLån 150000 krLån 200000 krLån 250000 krLån 300000 krLån 350000 krLån 400000 krLån 500000 krLån penge uden afslagBådlånNye lånPrivatlån uden sikkerhedIndskudslånKredit lånFerielånLån med kautionistTag et lånLån penge uden kravLån penge nemtLån med NemIDLån penge 18 årLån penge uden sikkerhedOnline lånLånetyperSambla forklarerDebitor RegistretForskudsopgørelseGældsbrevInflationPeer to peer lånFamilielånAnnuitetslånGældsfaktorSerielånRentefradragNegative renterBøernebidragKørselsfradragRenteBedste bankAfdragsfrit lånKreditorNominel renteKreditvurderingRestgældLånetyperLånemulighederLåneoversigtInsolventHvad koster det at låne?HovedstolGældEffektiv renteDebitorÅOP beregnerGældssaneringHvor meget kan jeg låne?LåneberegnerRenters renteRådighedsbeløbÅOPPartnerePartnerePartnerePartnerePartnereAfif Khan


Sambla.seSambla.noSambla.fi
2023 Sambla ApS CVR nr. 41017457 Landgreven 3, st. th. 1301 København K

Ændre dit samtykke til cookies