Debitor er en af mange begreber og udtryk, du bør kende til, hvis du skal låne penge eller blot har en naturlig interesse for privatøkonomi.

Især inden for lån og finansiering er det værd at kende betydningen af udtrykket debitor.

På denne side vil du blive meget klogere på, hvad det vil sige at være debitor. Ikke nok med, at vi vil komme med vores definition, så kan du også skabe dig et godt overblik over, hvilke forpligtelser der følger med rollen som debitor.

Forvent også en gennemgang af Debitor Registret, der er et register over dårlige betalere.

Vi vil også komme ind på, hvad en debitorrente er, og hvorfor denne rentetype er værd at kende til.

Kort og godt kommer vi ind på alt, hvad der er værd at vide om emnet. Når du forlader denne side, bør du derfor vide alt vedrørende debitorrollen. Du vil også få afklaret din tvivl omkring, hvorvidt du er at betragte som debitor.

Hvad er en debitor?

En debitor er enten en person, organisation eller virksomhed, der skylder penge til en kreditor.

Kreditoren kan f.eks. være en bank eller en digital låneudbyder.

I et tænkt eksempel kan debitor f.eks. have lånt 10.000 kroner af kreditor, og disse penge skal naturligvis betales tilbage jf. den indgåede kreditaftale.

Skylder du penge, fordi du har optaget et lån, så er du altså at betragte som debitor, mens långiver er at betragte som kreditor.

Debitor er i bund og grund blot et andet ord for skyldner.

Debitoren vil som regel skylde penge til en kreditor, men der behøves i princippet ikke at være tale om penge.

Skylder du ikke penge, men noget andet, så vil du være at betragte som realdebitor. Skylder du penge til en kreditor, så vil du være såkaldt pengedebitor.

Der findes altså helt overordnet to former for debitorer.

Hvilken form for debitor er du?

Disse forpligtelser har du som debitor

At være debitor forpligter naturligvis, uanset om man skylder penge eller noget andet væk.

Der er vel at mærke tale om forpligtelser, der skal overholdes, hvis du skal undgå at havne i (økonomiske) vanskeligheder.

Så længe du overholder dine aftaler og forpligtelser, så vil rollen som debitor næppe give dig problemer. Heldigvis er langt de fleste danske låntagere i stand til at overholde deres forpligtelser.

Du skal typisk overholde følgende forpligtelser:

1. Betal dine afdrag til tiden

2. Underret långiver, hvis dine økonomiske forhold ændrer sig, og hvis du ikke er i stand til at tilbagebetale lånet som aftalt

Faktisk skal du ikke forholde dig til andet end ovennævnte, hvis du gerne vil have en god oplevelse med at være debitor.

Betalingsservice (automatisk betaling af regninger) kan gøre det lettere for dig at overholde dine betalingsforpligtelser. Det kræver dog altid, at du har dækning på din konto.

I næste afsnit vil vi komme ind på, hvilke konsekvenser der kan være ved ikke at overholde sine forpligtelser.

Hvis du ikke overholder dine forpligtelser

I forrige afsnit blev du præsenteret for, hvilke forpligtelser du har som debitor.

I forlængelse med det vil det være oplagt at komme ind på, hvilke konsekvenser der kan være ved ikke at opfylde sine forpligtelser.

Netop det sætter vi fokus på i dette afsnit.

Mulige konsekvenser ved ikke at opfylde sine forpligtelser:

1. Du kan få tilsendt rykkerbreve (med gebyrer)

2. Du risikerer at blive sendt til inkasso (kan ligeledes være omkosteligt)

3. Du risikerer at blive registreret i RKI og / eller Debitor Registret

Som du måske kan fornemme ud fra ovenstående, så kan det have store konsekvenser at misligholde en kreditaftale som debitor.

Hvis f.eks. du bliver registreret i RKI og / eller Debitor Registret, så vil det typisk få den betydning, at du ikke længere kan låne penge eller købe ting på kredit. Typisk vil du heller ikke kunne tegne et mobilabonnement.

Der er altså tale om konsekvenser, der kan have en stor indvirkning på din privatøkonomi og din hverdag.

Debitor Registret

Vi har allerede nævnt det kort, Debitor Registret, men lad os lige kigge lidt nærmere på dette register.

Som udgangspunkt er der intet farligt eller negativt ved at være debitor, men det er ingen hemmelighed, at det ikke er nogen god ting at stå i Debitor Registret.

Debitor Registret, der administreres af Dun & Bradstreet er nemlig et nationalt register over dårlige betalere – altså et skyldnerregister.

Adskillige danske virksomheder har adgang til dette register, og de vil uden tøven afvise dig som kunde, hvis de erfarer, at du er registreret som dårlig betaler.

Som dårlig betaler kan du foruden Debitor Registret risikere at blive registreret i RKI. Sidstnævnte – RKI – er landets største skyldnerregister i skrivende stund.

Værd at vide om debitorrente

Foruden at kende til begrebet debitor bør du også kende til begrebet debitorrente.

Debitorrente, der også er kendt som den effektive rente, er kort og godt lånets pålydende rente inkl. renters rente. Dette siger altså noget om den faktiske forretning af dit lån på årlig basis.

Debitorrente er en af de faktorer, der skal være oplyst i ethvert dansk lånetilbud. Derfor vil du helt sikkert støde på dette begreb, når du skal låne penge.

Du bør altid være opmærksom på debitorrenten, men glem ikke, at ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er en endnu vigtigere faktor.

Hvornår er jeg ikke længere debitor?

Typisk vil du kun være debitor i en begrænset periode på X uger, måneder eller år, alt efter hvad løbetiden på aftalen lyder på.

I det øjeblik du har tilbagebetalt hele dit lån eller afleveret den lånte genstand tilbage, vil du ikke længere være at betragte som debitor.

Titlen som debitor forsvinder altså, når du har indfriet din gæld.

Optager du f.eks. et realkreditlån i forbindelse med dit boligkøb, så er det ikke usædvanligt, at du vil bære titlen debitor de næste 15-20-25-30 år.

Optager du et mindre lån, eksempelvis et mobillån, så er du måske kun debitor i en måned eller to.

Varigheden kan variere rigtig meget, men du skal under alle omstændigheder ikke være bange for at bære titlen, så længe du har styr på din økonomi og indfrier alle dine forpligtelser.