Lån penge Samlelån Billån Lånetyper

Tjen hurtige penge

Check mark iconSeks udvalgte måder at tjene hurtige penge

Check mark iconTips til at tjene penge hjemmefra

Check mark iconVærd at vide om beskatning af ekstra indtægter

Danmark er et af verdens dyreste lande at leve i, og da det for mange danskere kan være svært at få pengene til at række, kan der opstå et naturligt behov for at tjene lidt ekstra penge.

I dag findes der mange måder, hvorpå du kan tjene hurtige penge både online og offline, og nogle af dem vil du blive præsenteret for i denne guide.

Drømmer du også om at øge din indkomst med henblik på at forsøde hverdagen, opbygge en større opsparing eller finde penge til en uforudset udgift, så læs med herunder.

Hvad kan man tjene penge på hurtigt?

Du har, hvad end du er lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende, pensionist, arbejdsløs eller studerende, mulighed for at tjene penge hurtigt på flere forskellige måder.

Der findes bl.a. flere online indtjeningsmetoder, hvor du kan tjene hurtige penge uden at forlade dit hjem. Det eneste det kræver er en computer med internetadgang.

Du kan f.eks. tjene penge hurtigt på følgende:

  • Besvar spørgeskemaer
  • Sælg brugte ting
  • Bliv freelancer
  • Lav en hjemmeside
  • Udfør havearbejde og børnepasning for naboerne
  • Bliv mystery shopper

Vi uddyber de seks indtjeningsmetoder nedenfor.

1 Tjen hurtige penge ved at svare på spørgeskemaundersøgelser

At besvare betalte spørgeskemaundersøgelser er en de absolut letteste og hurtigste måder at tjene penge på.

Der findes efterhånden flere undersøgelsespaneler, som betaler brugerne penge for at besvare undersøgelser og spørgeskemaer. Typisk er betalingen mellem 20 og 50 kr. pr. besvarelse.

De mest populære udbydere af betalte spørgeskemaer tæller bl.a. YouGov, Opinionsland og M3 Panel. Virksomheder i forskellige brancher betaler disse udbydere for at få forbrugere til at besvare spørgeundersøgelser.

  • Indtjeningspotentiale: 20-50 kr. pr. besvarelse

2 Sælg ud af dine brugte ting, herunder tøj og møbler

En anden måde, hvorpå du kan tjene hurtige penge er ved at sælge ud af nogle af de ting, du alligevel ikke bruger, og som derfor blot ligger og samler støv hjemme hos dig.

Første step er at gennemgå dit hjem, inkl. skabe og skuffer, for ting, som du ikke længere har glæde af og derfor ønsker at sælge.

Når du har fundet ud af, hvilke ting du vil sælge, kan du sætte dem til salg på platforme som Facebook Marketplace, Gul og Gratis og Den Blå Avis.

  • Indtjeningspotentiale: Individuelt

3 Bliv freelancer og tjen penge på grafisk arbejde, tekstforfatning m.v.

Du kan også tjene hurtige penge som freelancer, hvis du har nogle kompetencer, som virksomheder vil kunne få glæde af.

Det kan f.eks. være, at du har flair for at formulere dig på skrift og derfor kan tjene penge på tekstforfatning, eller at du har et talent for grafisk design og kan sælge denne ydelse.

For at få dine første kunder i hus kan du tilmelde dig forskellige markedspladser for freelancere såsom Fiverr, Freelancer eller Upwork. Du kan også bruge dit faglige netværk.

  • Indtjeningspotentiale: 100-1.000 kr. i timen alt efter ydelse, kvalifikationer m.v.

4 Lav din egen hjemmeside og tjen penge på affiliate marketing

Den fjerde metode til at tjene hurtige penge er at lave en hjemmeside, som kan generere omsætning gennem reklamer.

I grove træk handler det om at vælge et emne til din hjemmeside, købe et passende domænenavn, købe webhosting og gå i gang med at producere indhold til din hjemmeside.

Når din hjemmeside begynder at generere trafik, vil du kunne skabe en mere eller mindre passiv indtægt gennem affiliate marketing, hvor du får en procentdel af den omsætning, som du genererer for de virksomheder, du indgår et samarbejde med.

En af de helt store fordele ved denne indtjeningsmetode er, at du potentielt kan tjene penge, mens du sover, da din hjemmeside vil være tilgængelig 24 timer i døgnet.

  • Indtjeningspotentiale: Individuelt

5 Udfør havearbejde eller pas børn for dine naboer

Har du grønne fingre, eller er du glad for børn, så kan du tjene penge på f.eks. havearbejde eller børnepasning. Disse ydelser kan du tilbyde til dine naboer og omgangskreds.

Du kan også sælge disse ydelser til folk i dit lokalområde, som du ikke kender. Tilbyd f.eks. din hjælp via platforme som Babysits, Handyhand eller Sitly.

  • Indtjeningspotentiale: 100-300 kr. i timen alt efter ydelse, kvalifikationer m.v.

6 Bliv mystery shopper

Har du altid drømt om at gå undercover, så har du chancen nu, og du kan samtidig tjene penge.

Som mystery shopper, hvor du anonymt skal teste serviceniveauet hos udvalgte butikker, bliver du nemlig betalt for at foretage observationer af servicen hos supermarkeder, tankstationer m.v.

For at blive mystery shopper skal du være tilknyttet en af de virksomheder, der forbinder brands og mystery shoppers, eksempelvis Shoptimizer eller Customer Journey Denmark.

  • Indtjeningspotentiale: 100-500 kr. pr. opgave alt efter type, varighed m.v.

Tjen hurtige penge nu og forsød hverdagen

Der kan være forskellige årsager til, at du vil tjene hurtige penge.

En af årsagerne kan være, at der er opstået en uforudset udgift i forbindelse med f.eks. en tandbehandling, en bilreparation eller en parkeringsbøde, som du gerne vil have ud af verden.

En anden årsag kan være, at du savner mere luksus og forkælelse i hverdagen. I den forbindelse kan du f.eks. tjene hurtige penge til nyt tøj, et weekendophold eller et restaurantbesøg.

Alternativt kan du optage et hurtigt lån.

2023-10-24

Med over 6 års erfaring indenfor låneformidling, har han godt styr på det nordiske lånemarked, Afif holder øje med at alt på Sambla.dk er korrekt og opdateret.

Spørgsmål og svar - tjen penge

Hvordan kan jeg tjene hurtige penge hjemmefra?

Du har mange muligheder for at tjene hurtige penge hjemmefra, og de fleste af måderne kræver ikke særlige færdigheder eller en særlig uddannelse. Du kan tjene penge hjemmefra ved at blive influencer på sociale medier, ved at lave en blog, ved at starte en webshop, ved at blive freelancer og ved at blive produkttester.

Hvornår er der behov for at tjene hurtige penge?

Der kan være behov for at tjene hurtige penge i flere forskellige situationer. Livet kan være uforudsigeligt, og alt fra en pludselig afskedigelse eller en uforudset regning kan skabe et behov for at skabe en ekstra indkomst.

Skal jeg betale skat af mine ekstra indtægter?

Ja, du skal som hovedregel betale skat af alle dine indtægter. Visse indtægter er ikke skattepligtige. Du kan f.eks. slippe for at betale skat, når du sælger brugte ting, hvis de ikke er købt med henblik på videresalg eller med spekulationsøjemed.

Hvem har typisk behov for at tjene hurtige penge?

Det er ofte personer med et lavt rådighedsbeløb, der har behov for at tjene hurtige penge, da den normale indtægt ikke altid rækker til alle udgifterne. Ønsket om at tjene hurtige penge er bl.a. stort blandt studerende, der hører til blandt de danskere med de laveste indkomster.

Facit Bank
Remember DK
Resurs Bank DK (Car)
Ikano Bank DK
Leasy DK
Nordcredit DK
Ferratum DK
Resurs Bank DK
KreditNU DK
Cashper DK
AcceptLån DK
TF Bank DK