Lån penge Samlelån Billån Lånetyper

Lån med kautionist

Check mark iconLån med kautionist i dag

Check mark iconIndhent tilbud på kautionist lån helt gratis

Check mark iconOverblik over fordele og ulemper

Lånebeløb:
Låneperiode
E-mail adresse:
Indtast venligst din e-mail.
Telefonnummer:
Indtast venligst dit telefonnummer.
Estimeret månedlig ydelse* 3.843 kr. *Ved 7,00 % variabel deb. rente. Priseksempel: Samlet kreditbeløb 250.000 kr. ÅOP 7,84 %. Etb. omk. 2.500 kr. Samlet tilbagebetaling: 322.888 kr. Samlede kreditomkostninger: 72.888 kr.

Kaution er et fænomen, der kan være værd at stifte bekendtskab med som låntager.

Som låntager kan du nemlig opnå flere fordele ved at låne med en kautionist. Du har ikke blot en bedre chance for at blive godkendt til det givne lån. Du kan sandsynligvis også opnå mere fordelagtige vilkår.

Kaution er kort og godt en sikkerhedsform, der handler om, at en person går ind og garanterer en debitors gæld, hvis debitor ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser.

Netop dette emne vil vi gå i dybden med i denne guide.

Når du har læst hele guiden, så ved du nøjagtigt, hvilke fordele og ulemper der er ved at optage et kautionist lån. Du vil tilmed vide, hvilke alternativer der findes til låneformen.

Forvent også at få en masse værdifuld viden om, hvornår denne måde at låne penge på kan være ideel, og hvad du skal tænke over, hvis du selv overvejer at agere kautionist.

Er du klar til at låne penge, så indhent tilbud fra flere låneudbydere og lån med kautionist i dag. Denne mulighed får du netop hos os.

Hvad er en kautionist?

Den korte og korrekte definition er som følger: ”person, der stiller økonomisk sikkerhed for en debitor” (ifølge ordbogen).

Og ja, denne definition forklarer meget godt, hvad en kautionist er.

Optager du et lån med en kautionist, og er du af den ene eller anden grund ikke i stand til at betale den månedlige ydelse, så hænger kautionisten på den økonomiske forpligtelse.

I denne lånesammenhæng er der altså mere end én person, der hæfter for lånet.

Kautionisten er typisk en privatperson, men kan også være en virksomhed. Mere om dette i næste afsnit, hvor vi kigger på, hvem der kan godkendes som kautionist.

Hvem kan godkendes som kautionist?

I princippet vil både privatpersoner og virksomheder kunne kautionere for andre virksomheder eller personer. Typisk vil det dog være privatpersoner, der kautionerer for andre privatpersoner.

Ligesom der er nogle krav til låntageren, så er der også en række af krav til kautionisten – krav, der skal være opfyldt, før en låneaftale kan indgås.

En kautionist skal kunne erklæres egnet til at stille kaution, og derfor er det alfa og omega, at kautionisten har en sund økonomi. For at sikre dette er der nogle krav, som vi fremhæver nedenfor.

Typiske krav til kautionisten:

  • Mindst 18 år gammel (hos nogle udbydere ældre)

  • Bosiddende i Danmark

  • Stabil indkomst i en længere periode

  • Ikke registreret i RKI eller Debitor Registret

  • Må ikke have fællesøkonomi med låntager (meget almindeligt krav)

Ved et lån med kautionist er det normal procedure, at både låntager og kautionist bliver kreditvurderet. Kautionisten skal gerne have en bedre økonomi end låntager for at blive godkendt.

Det er muligt at have flere kautionister

Nu hedder overskriften godt nok lån med kautionist (i ental), men det betyder ikke, at man i princippet ikke vil kunne have flere kautionister tilknyttet samme lån.

Når der er flere kautionister, så er der tale om samkaution. Det er relativt usædvanligt, at der er mere end én kautionist, men det er ikke desto mindre en mulighed.

Som låntager kan du f.eks. have aftalt med både din mor og far eller din bror og søster, at de skal kautionere for dit lån. Her gøres der altså brug af samkaution.

Samkaution kan ikke kun være en fordel for låntageren, men også for kautionisterne. Når man ikke er den eneste kautionist, så hænger man heller ikke alene på gælden, hvis låntager ikke har mulighed for at afdrage på gælden.

Hvem skal kautionere for dit lån?

Forskellen på en kautionist og en medansøger

Der er rigtig mange låntagere, der tænker, at en kautionist og en medansøger er det samme. Det er dog ikke helt tilfældet, selvom der er visse fællestræk.

Medansøgeren vil under normale omstændigheder være låntagers samlever eller partner, og der vil typisk være et fælles formål med lånet, der kommer begge parter til gode. Låntager og medansøger kan f.eks. låne penge til en fælles bil, et fælles hus eller en fælles rejse. Låner du med en medansøger, så hæfter I ligeligt for lånet.

Lån med kautionist er lidt anderledes. Som udgangspunkt skal en kautionist nemlig ikke afdrage på gælden. Det er kun, hvis låntager ikke kan opfylde sine forpligtelser, at kautionisten bliver bragt i spil. Kautionisten fungerer nemlig som sikkerhed for låneudbyderen.

I begge tilfælde – med henholdsvis en medansøger og en kautionist – er det lettere at blive kreditgodkendt.

Fordele og ulemper ved at låne penge med kautionist

Lån med kautionist vinder frem i disse år, og det er der visse gode grunde til.

Det skal dog understreges, at der ikke udelukkende er fordele forbundet med denne låneform. Der er desværre også visse ulemper.

Du skal selv tage stilling til, om et kautionist lån er noget for dig, men vi vil gerne hjælpe dig lidt på vej ved at præsentere dig for de mest åbenlyse fordele og ulemper.

Fordele ved kautionist lån

Lad os starte med at kigge på fordelene (dem er der heldigvis flest af).

Du har sandsynligvis allerede sat dig lidt ind i, hvilke fordele der er ved at optage et lån med en kautionist, siden du har valgt at klikke dig ind på denne guide.

Der kan dog sagtens være visse aspekter, du ikke har overvejet. Lad os kigge nærmere på disse aspekter.

Lån med kautionist byder på følgende fordele:

  1. Du kan låne penge trods en svækket økonomi – Det kan være svært at få bevilget et lån gennem en bank eller en online låneudbyder, hvis ens økonomi er kendetegnet ved en lav indtægt, et minimalt rådighedsbeløb og måske endda en hel del gæld. Den svækkede økonomi vil dog sjældent være et problem, hvis der lånes med en kautionist. Det kræver dog, at kautionisten har en god økonomi.

  2. Du kan antageligvis opnå en lavere rente – Kautionisten kan ikke blot være din billet til et lån. Kautionisten kan måske også være din genvej til et billigt lån. I hvert fald er det ikke utænkeligt, at du vil få tilbudt en lavere rente, hvis du låner med en kautionist. Långiver har nemlig bedre muligheder for at få sine penge tilbage, hvis der kautioneres for lånet, og det bliver belønnet med lavere renter.

  3. Du bør være endnu mere motiveret for at opfylde dine forpligtelser – Et lån skal naturligvis tilbagebetales, uanset om man låner med eller uden kautionist. Det er dog meget tænkeligt, at din motivation for at opfylde dine forpligtelser (ved at betale den månedlige ydelse til tiden) stiger, hvis du låner med en kautionist. Ved manglende eller forsinket betaling er det nemlig kautionisten, der hænger på problemet – og den situation ønsker du ikke at sætte kautionisten i.

Ulemper ved kautionist lån

Vi kommer desværre ikke udenom at kigge lidt på ulemperne ved denne låneform.

Der er ikke mange ulemper, men de ulemper der er til stede bør tages seriøst. De kan nemlig have betydning for, om det vil være hensigtsmæssigt for dig at optage et kautionist lån.

Lån med kautionist kommer med følgende ulemper:

  1. Det kan være en mere tidskrævende låneproces – Det kan tage længere tid at blive godkendt til et kautionist lån end et almindeligt lån. Det hænger bl.a. sammen med, at der ved denne låneform er to parter, der skal kreditvurderes og -godkendes. Både låntager og kautionist skal nemlig godkendes ud fra visse kriterier. Behandlingsprocessen er dog kort hos Sambla.

  2. Du risikerer at skade en betydningsfuld relation med kautionisten – Der er altid en vis risiko forbundet med at låne med en kautionist. Din kautionist påtager sig nemlig et stort ansvar og løber en stor risiko, da vedkommende vil komme til at hænge på din gæld, hvis du ikke overholder din aftale med långiver. Det vil helt naturligt kunne påvirke din relation til vedkommende negativt. I værste fald kan det koste dig et venskab, et forhold eller en familierelation.

Lån trods RKI med kautionist – er det muligt?

Alle kan få brug for at låne penge – og RKI-registrerede personer er ingen undtagelse.

Lån med RKI uden kautionist er ikke muligt, men har du til gengæld fundet en person, der vil kautionere for dit lån, så er det ikke utænkeligt, at du kan blive godkendt til det givne lån.

Det er dog en kendsgerning, at man som kautionist løber en stor risiko ved at stille kaution for et lån, der bliver optaget af en person, der står i RKI.

RKI-registrerede personer har typisk en belastet privatøkonomi, der gør det svært for dem at opfylde økonomiske forpligtelser. Derfor kan det være udfordrende at finde en person, der ønsker at stille kaution for lånet.

For at kunne stille kaution for et lån må man ikke være registreret i hverken RKI eller Debitor Registret. En kautionist skal generelt have en god økonomi for at kunne blive erklæret egnet til denne rolle.

En kautionist påtager sig et stort ansvar

Kautionister garanterer for en persons gæld – og dermed vil man helt naturligt påtage sig et kæmpe ansvar som kautionist.

Derfor skal man tænke sig rigtig grundigt om, før man siger ja til at være kautionist. Som kautionist skriver du nemlig under på, at du overtager ansvaret for at betale låntagerens lån, hvis låntager ikke selv har mulighed for det.

Låntageren er sandsynligvis en person, du kender godt og måske endda har et kærlighedsforhold til.

Det kan gøre det svært at sige nej til låntageren, men er du af den holdning, at man ikke skal blande penge og venskaber eller penge og kærlighed, så hav ikke dårlig samvittighed over at give en afvisning.

Dette skal du have afklaret, inden du siger ja til låntageren:

  1. Er du parat til at løbe en stor økonomisk risiko?

  2. Vil du rent faktisk have mulighed for at overtage lånet, hvis uheldet skulle være ude?

  3. Hvor meget stoler du på låntageren?

  4. Hvordan vil lånet evt. kunne påvirke jeres relation? (på godt og ondt)

Låntageren vil helt sikkert forsøge at overtale dig til at stille kaution, men gør det kun, hvis det føles rigtigt i hjertet og i hjernen.

Dette kan du bruge et kautionist lån til

Får du en person til at kautionere for dit lån, og bliver du godkendt til lånet, så vil du kunne bruge pengene på netop det, du finder mest rigtigt.

Lån penge med kautionist og få f.eks. opfyldt din drøm om et nyt køkken, en ny flot designersofa eller en rejse til et eksotisk sted. De færreste låneudbydere blander sig i, hvad pengene bruges til, så lad blot din fantasi blomstre. Hos os kan du låne penge til alt uden undtagelser.

Hvad drømmer du om at bruge pengene på, når du får stillet kaution for lånet og derfor bliver godkendt?

Alternativer til at låne med kautionist

Du behøver ikke nødvendigvis at have en person til at stille kaution for dit lån.

Der findes i hvert fald visse alternativer til dette. Det er alternativer, du bør overveje at gøre brug af, hvis du ikke ønsker at bede en af dine venner, familiemedlemmer eller din kæreste om at stille kaution (med alt, hvad der følger med af ansvar og risiko).

Et alternativ til at låne med en kautionist er at låne med en medansøger. En medansøger vil dog være mest relevant at bringe i spil, hvis medansøgeren har andel i det, pengene skal bruges på. En medansøger skal ikke stille kaution, men vil til gengæld hæfte lige så meget for lånet som låntageren.

Et andet alternativ er at stille sikkerhed for lånet med en eller flere værdier. Du kan f.eks. give pant i dit hus eller din bil. Dette er ligeledes forbundet med risiko, men det kan være din eneste måde at blive godkendt på.

Et helt tredje alternativ er at forbedre sin økonomi, så man kan låne penge uden at stille sikkerhed og uden at bringe hverken en kautionist eller medansøger i spil. Låntageren (du) kan blive godkendt uden dette, hvis du har en stabil indtægt og et fornuftigt rådighedsbeløb.

2021-12-14

Med over 6 års erfaring indenfor låneformidling, har han godt styr på det nordiske lånemarked, Afif holder øje med at alt på Sambla.dk er korrekt og opdateret.

Spørgsmål og svar - lån med kautionist

Hvad betyder det at kautionere?

At kautionere – at stille kaution – betyder, at man giver tilsagn til kreditor om at ville betale debitors gæld, hvis debitor ikke selv er i stand til dette. Både privatpersoner og virksomheder kan kautionere.

Hvem optager kautionist lån?

De danske låneudbydere kan berette om, at rigtig mange forskellige mennesker optager kautionist lån. Lån med kautionist er ikke kun udbredte blandt folk på kontanthjælp og dagpenge, men også blandt folk, der grundet en plettet gældshistorik eller et lavt rådighedsbeløb ikke kan få bevilget et lån uden en kautionist.

Hvor kan jeg låne penge med kautionist?

Vil en af dine nærmeste kautionere for dit lån, så skal du undersøge, hvor du kan opnå de mest attraktive lånevilkår. Lån med kautionist udbydes af både bankerne og låneudbyderne på nettet, men da betingelserne kan variere meget fra udbyder til udbyder, så er du nødt til at bruge noget tid på research. Husk i alle tilfælde at indhente mere end ét tilbud. Du kan indhente flere tilbud via Sambla.

Hvilke overvejelser bør man gøre sig som mulig kautionist?

Du bør gøre dig en række af overvejelser, inden du stiller kaution og dermed siger ja til at tage ansvar for en anden persons gæld. Din rolle som kautionist kan få stor betydning for din egen økonomi, hvis den anden persons gæld bliver overdraget til dig, i tilfælde af at låntager ikke kan indfri gælden. I første omgang skal du sætte dig grundigt ind i, hvad det vil sige at være kautionist, og så skal du overveje, om det er en rolle, du har mod på at påtage dig. Vi gør dig gerne klogere på, hvilke overvejelser du bør gøre dig. Kontakt os ved spørgsmål eller brug for hjælp.

Resurs Bank DK
Resurs Bank DK (Car)
KreditNU DK
Bank Norwegian DK
Ikano Bank DK
Nordcredit DK
Unilån DK
Cashper DK
TF Bank DK
Remember DK
Ferratum DK
Leasy DK
Facit Bank DK
AcceptLån DK